Foreningen påbegyndte i 2019 bygningen af 2 modeller af den svenske skibskonstruktør Chapmans kanonchalup efter originaltegninger fra Rigsarkivet. Modellerne i skala 1:20 bliver hver ca. 1 meter lange og 20 cm brede og bygges i krydsfiner (spanter), lærk (skrog) og fyr (rigning og dæk). Bevæbningen bliver med replika af 2 stk. 24 pundinge kanoner og 4. stk. 4 pund haubits.
Bådenes historie
Da englænderne i 1807 tog den danske flåde, havde Danmark/Norge kun 2 store orlogsskibe og nogle mindre både tilbage til at forsvare ri ges kyster og byer. Det blev derfor besluttet at bygge et stort antal mindre både, der kunne forsvare kystbyerne og angribe de talrige engelske konvojer, som passerede gennem de danske bælter og farvande. Konvojerne medførte vig tige forsyninger til de store engelske flåder, der kæmpede mod kejser Napoleons flåder på verdenshavene.
Danmark/Norge valgte at massefremstille den berømte svenske skibs konstruktør Chapmans kanonchalup (Kalundborg-klassen) og den noget mindre kanonjolle (Korsør-klassen). Begge fartøjer havde gode roegenskaber som krævedes for at angribe konvojer og de beskyttende engelske orlogsskibe ved vindstille og når de lå til ankers.
Originaltegninger til disse chalupper og joller blev i 1805 udleveret af pensioneret søløjtnant Dahlman fra den svenske flåde. Han var fra 1799 bosat i København. Dahlman medvirkede ved forbedring og bygning af de mange nye fartøjer. De store kanonchalupper (167 stk.) skulle benyttes i de mere åbne danske og norske farvande hvorimod de mindre Kanonjoller (50 stk.) blev valgt til at beskytte de norske fjorde.
Grupper af chalupper og joller var ofte i længere perioder stationeret i Køge. I sommerhalvåret 1811 var 4 kanonchalupper, et flydebatteri og et rekognosceringsfartøj stationeret i Køge under kaptajnløjtnant S.S. Sommerfeldts kommando. (H.G. Garde vol 4 side 508).
I en af kanonchalupperne var fra 22.februar 1811 til 5. november 1811 math- og artilleriregnskabsfører P. Raagaard tilkommanderet kanonchaluppen Litra C. nr. 3 (bygget på Asiatisk Plads og søsat 9. marts 1808). I sin dagbog fortæller Peter Raagaard at krigsopgaverne i Køge Bugt og i Faxe Bugt bl.a. bestod i at beskytte danske skibstransporter af brænde på rejse fra Møen, Lolland og Falster til København. Englænderne havde lukket for kulimporten. Efter ordre skulle chalupperne deltage i angreb på engelske konvojer af handelsskibe, der passerede gennem Øresund og Køge Bugt. (Marinehistorisk Tidsskrift nr. 4. 2014, side 7).
