Fregatten Fides blev konstrueret og bygget af den hollandske skibsbygmester Peter Michelsen efter aftale med Chr. IV i Itzehoe i Holsten, Tyskland.
Der findes ingen originaltegninger af Fides, men efter den tids praksis oprettedes en kontrakt med mål for bygningen og materialeanskaffelser.Efter disse kontrakter var det muligt for marinehistoriker Niels M. Probst at konstruere tegninger til Fides (1993).
Om skibsmodellen
Konstruktion: Køge Maritime modelbyggere efter tegning af Niels M Probst.
Bygget i skala 1:20
Kølen blev lagt på værkstedet i Gule Hal, Køge i 2011.
Træsorter: Eg (skrog og dæk) og fyr (master og rær).
Mål: Længde over alt 1,75 m (bov til hæk). Bredde 0,42 m.
Bevæbning: Bronze replika af 16 større kanoner på batteridæk.
Marinehistoriker Niels M. Probsts konstruktionstegninger af Fides fra 1993.
Skrogets yderklædning er monteret, bunden er slebet, spartlet og behandlet flere gange. Medlemmer af modelbyggerlaugets værkstedshold gik efterfølgende i gang med det videre arbejde med montering af dæk, master, rigning og ornamentering
Skibets historie
Fregatten Fides blev bygget på baggrund af Christian 4. personlige engagement. Kongen opholdt sig i december 1613 på amtmandens gård i Heiligenstede nogle kilometer vest for Itzehoe for personligt at lede bjærgningen af en kæntret nybygning. Her fik han sammen med den hollandske bygmester Peter Michelsen også tid til at lave et kontraktudkast til det, der senere skulle blive Fides. Når kongen brugte tid på selv at skrive specifikationerne ned, tyder det på, at der var tale om en ny skibstype, ikke blot en erstatning for et udtjent skib, og ser man nærmere på konstruktionen, er den da også ret usædvanlig.
Det var et mindre skib, kun ca. 35 meter langt, men meget kraftigt bygget og bevæbnet med halvkartover, altså kanoner, der normalt kun fandtes på de store skibe. Det var desuden meget lavtstikkende, der var altså tale om et skib, der var velegnet til at operere på floder og udfor kyster med ringe vanddybde. Man kan se skibet som en håndgribelig manifestation af, at Christian 4. efter Kalmarkrigen vendte sin interesse mod det nordtyske, for netop her ville skibet være særdeles velegnet. Men det kunne også operere i Nordatlanten, hvor det senere blev brugt flittigt til patruljer mod sørøveri og ulovligt fiskeri. Her kom det til Island og Nordkap, og det foretog desuden konvojrejser til Spanien og Portugal. Konstruktionen forenede altså evnen til at operere i nærheden af kyster og på floder med oceangående sejlegenskaber, og den viste sig særdeles vellykket.
l forhold til andre 1600-tals skibe har FIDES meget fine undervandslinjer, og effektbehovet for at drive det frem er da også ganske lavt indtil 8 knob, knap 60 KW, men meget hurtigere ville det nok ikke kunne gå. Til sammenligning går en stor skonnert som FULTON, der er betydeligt slankere end FIDES, ikke meget over 7 knob. Alt i alt resulterede konstruktionen i et skib, der, trods sin beskedne størrelse var oceangående og hurtigt, og som utvivlsomt har været velegnet til at jagte sørøvere.
1617 Eskorterede Fides Chr. 4. til Flekkerø i Sydnorge og retur til Varberg.
1618 I April transporterede Fides kongens sekretærer til Island og undervejs jagte den sørøvere og skibe på ulovligt fiskeri. Fra Island gik turen til Vardøhus på nord-spidsen af Norge (verdens nordligste fæstning hvoraf ruinerne stadig findes) og på hjemturen jagtede man igen sørøvere.
1620 I marts jagtede Fides sørøvere og fribyttere i Vesterhavet og i august hentede Fides kongen i Krempe ved Elben.
1624 I november deltog Fides i en styrke, der beskyttede salttransporterne fra Portugal til Norge.
1626 I maj konvojerede Fides handelsskibe fra Island til Færøerne.
1627 I maj visiterede Fides skibe på Elben og jagtede sørøvere i Nordsøen.
1628 I april gik Fides til Elben for at forsvare Gluksborg (stor dansk flådestation med kanonstøberier m.v.) imod en Hamburgs flådestyrke. 1631 Fra maj krydsede Fides mellem Island og Færøerne til den norske kyst i 4 måneder.
1635 I november var Fides admiralskib i en eskadre der overvintrede ved Flekkerø i Sydnorge.
1637 Lå Fides ud for Freiburg på Elben for at forhindre snyd med told.
1639 Fides kom til Bergen med 4 opbragte hollandske skibe.
1644 Den 1 juli deltog Fides i det berømte søslag på Kolberger Heide (stort søslag mellem 40 danske og 43 svenske orlogsskibe), hvor Chr.4 på Linieskibet Trefoldigheden mistede synet på det ene øje.
1644 Den 13. oktober deltog Fregatten Fides i slaget i Femern Bælt sammen med 15 andre danske orlogsskibe mod en sammensat svensk og hollandsk flåde på 43 orlogsskibe. Fides blev sammen med 11 andre danske skibe overmandet og indgik herefter i den svenske flåde fra 1645 indtil 1655.
Ovenstående tekst er kopieret direkte fra marinehistoriker Palle Nielsen – 2013 (oprindelse: Christian 4. s flåde af Niels Probst)
